Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

Dublin-banner

Billige rejser til Mallorca med all inclusive

Drømmer du om en ferie til det solrige Mallorca? Jeg er kommet i besiddelse af både billige afbudsrejser, charterrejser og all inclusive ferier, til det populære turistmål, som jeg gerne vil dele med dig.









Ønsker du masser af solskinstimer, kilometerlange sandstrande og spændende seværdigheder, så er Mallorca helt sikkert det oplagte feriemål. Det eneste du skal gøre er at bestille den rejse, der passer lige præcis til dig og dine nærmeste, pakke kufferten og hoppe på flyet – jeg har allerede sørget for, at du får de billigste flybilletter og de bedste hoteller og ferielejligheder at vælge imellem.

Siger du nej til en kun 3 timers flyrejse til en strandstol på én af Mallorcas hvide sandstrande med udsigt over turkisblåt hav?

Mallorca, en ø i det vestlige Middelhav, som er kendt for sine grisefester tilbage i 70’erne, er meget mere i dag, hvor druk og helstegt pattegris er skiftet ud med hvide sandstrande, hyggelige strandpromenader, lækre tapasbarer og alt det andet som Spanien har at byde på – såsom sangria og paella.

Mallorca er den oplagte rejsedestination, hvis du er en familie eller et kærestepar, der har brug for en ferie, hvor man kan slappe af og ikke tænke på så meget andet end samværet med hinanden og afkobling fra hverdagen derhjemme. På den solrige ø er du garanteret mange solskinstimer og masser af familiehygge, hvad end du er til en all inclusive ferie på langs ved poolkanten, eller ønsker en ferie, der også tillader ture til de mere kulturelle seværdigheder, som øen byder på.

Flyveturen til Mallorca tager 3 timer og du lander i lufthavnen lige uden for hovedstaden Palma de Mallorca – eller bare Palma, som den oftest bliver kaldt. Palma ligger på den vestlige side af øen, og vælger du at bo i byen kan du opleve en storbyferie i en by, der har et pulserende byliv, større butikscentre og mindre shoppinggader, samt flere historiske bygninger, som er klar til at blive udforsket.

Vælger du derimod at bo i det nordlige Mallorca tæt på byen Alcúdia, ligger hotellerne tæt og der er masser af turister. Du vil støde på flere all inclusive hoteller og familievenlige ferieboliger, men du vil også opleve en 14 kilometer lang sandstrand ledsaget af en ligeså lang strandpromenade, der bugter sig langs kysten. Drager du længere sydpå, kommer du ned i nærheden af byen Cala d’Or, som er en smuk ferieby og en oplagt feriedestination, når det gælder charterferier.

Omkring byen Cala d’Or finder du både smukke strande til de badelystne og forskellige tapasbarer, samt restauranter til de gastronomiske oplevelser, men er du derimod til det mere kulturelle skal du ikke rejse ret meget længere nordpå langs kysten for at opleve Europas største drypstenshule: Dragegrotterne i nærheden af byen Porto Cristo.

Øen er kun en lille smule større end Fyn, så det er oplagt at leje en bil, mens du opholder dig på øen. Med en bil er du garanteret en oplevelsesrig ferie, fordi du har mulighed for selv at tage på opdagelse rundt på øen og udforske steder, som ikke tillades på fod.

På samme måde som ved billeje har du også mulighed for at leje cykler og derved udforske øen på to hjul – cykle langs strandpromenader eller tage turen op i det bjergfyldte landskab. På cykel er der store chancer for at støde på områder du ellers ikke ville være stødt på, og er du heldig falder du måske over ét af de berømte markeder, hvor der typisk sælges kunst, smykker, tøj og tasker.

Er du til golf er der også rig mulighed for at spille på én af de mere end 20 golfbaner, placeret rundt omkring på øen.